Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- IV. Vorherre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
Haanden. Snart hang det sidste Tøj paa Snoren
foran Køkkenvinduet og smældede i Høstvinden,
mens hun strøg det der allerede var halvtørt. Hun
skulde vise ham, at hun kunde blive færdig og ha’
Børnene rene og pæne, hvis han kom og gik Tur
med dem. Han skulde ikke ha nødig at have
ondt af dem én Gang til!
*
Da Klokken slog tolv paa Rosenborg, hade
Ditte Børnene i Tøjet og Lejligheden i Orden og
følte sig som et helt andet Menneske. Det skrappe
var gledet af hende, nu maatte enhver godt komme
og se, hvorledes hun holdt sine Sager, hun be-
høvede ikke længer være kampberedt. Hun var
rød i Kinderne og helt skøn, da hun stod og gav
Søster Haarbaand paa. »Se, saa, kan Peter og
Lille Anna nu ta hinanden i Haanden og gaa over
og vise Gamle Rasmussen hvor pæne I er. Saa
skal Mor lave Middagsmad imens«, sa’e hun og
skubbede dem ud paa Gangen. »Sig saa, at Mor
straks kommer over med Mad.«
»Ah, vi skal ha’ Pandekager til Middag,« sa’e de.
»Ja Tak! I ødelægger Melet Mor skulde bage dem
af og Ægget med, men Pandekagerne forlanger I
alligevel. Nej, dem har Katten ta’et. Skrup nu af
med jer.«
»Fy, styg Kat, væmmelig Bæ-Kat,« sa’e Søster,
mens de sjokkede afsted hen ad Gangen. Ditte
maatte le —
de begreb jo ingenting af det hele.
Og saa mente man, man kunde tugte sig til Rette-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Jan 4 19:31:56 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ditte/5/0062.html
