Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Paa Fælleden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(50
ofte Ballade om Natten; mere end én Nat tilbragte
hun paa Trappen i bar Særk.
Ditte slog Vinduet op og kaldte: »Marianne, der
kommer Fremmede til dig!«
»Tak, jeg har set dem!« svarede Marianne og
kom frem i Vinduet. Hun var i Færd med at
sætte Hatten paa
—
hendes Hænder rystede. Bare
hun nu slap ud inden de naaede op
—
hun kunde
ta’ Vejen over Loftet.
Et Øjeblik efter bankede det, Marianne traadte
listende ind. »Nu tar vi Rejsaus,« sa’e hun —
»saa ka de ha det saa godt. Du skal da ikke tro,
jeg vil stille til Klø fordi der hverken er Snaps
eller 01.«
Man kunde høre dem rumstere derovre. »Nu
roder de i Køkkenskabet,« sagde hun fnisende. »Tak
Skævne! jeg vilde nødig være derovre og hedde
Marianne i dette Øjeblik!« Hun stak Tommelfin-
geren i Munden og knikkede sammen i Knæerne
af F’nis. —
»Naa Farvel —
nu gaar vi paa Alleen-
berg!«
Nu gik Missionærens ud —
eller Lægprædikant
hvad det nu var for noget. Han var i lang, sort
Frakke som en Ligbærer; og Ansigtet var ogsaa
langt, som bar han Lig, eller forestillede at han
bad indvendig. De skulde til Bønnemøde eller saa-
dan noget —
Barnet lod de blive hjemme som altid.
Saa var det spærret inde —
stakkels Skind; Ditte
hade dets Graad i Øret endnu.
Det var underligt med den Graad. Naar man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
