Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Paa Fælleden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
men Ditte var ligeglad. Sandheden maatte han
finde sig i at høre.
Hvor lød det kosteligt at høre ham tale om For-
retningen! Han skulde være
paa Amagertorv inden
ni, for at tigge Blomsterrester til de Buketter han
rendte Gud og Hvermand paa Dørene med —
det
var det hele. Der var da nogen der forstod at
nyde Livet paa andres Bekostning. Men nu blev
han snart hældt ud! Han skyldte for to Maaneder,
det kunde ikke blive ved at gaa paa den Maade!
Endelig kom Karl, slæbende paa begge Børnene.
Han hade skyndt sig saa han var ganske svedt.
»Du maa
undskylde, men jeg maatte til et Møde,
og det trak ud,« sa’e han.
»Et Møde?« Ditte saa forundret paa ham. Løb
han nu til Møder igen.
»Ja, det var angaaende Organisationen —
vi vil
prøve at samle de misfornøjede i en
Opposition.
Bestyrelsen sidder og saboterer alting.«
Som Børnene var glade for Karl, skønt han var
stille af sig og ikke lavede særlig Halløj med dem.
De gik ganske stille, en ved hver Haand, og nød
det. Nu og da saa de fortroligt op paa ham. »Du
er vores Far,« sa’e Anna.
»Ikke rigtigt,« sa’e Peter snusfornuftigt, »men vi
lader det bare! For du gifter dig nok med Mor —
det si’r Gamle Rasmussen.« Karl nikkede til ham
og saa
sig stjaalent tilbage; Ditte var lidt bagud
med Klapvognen, hun hade ingenting hørt. De
kørte ad Sølvgade ud paa Fælleden og lejrede sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
