Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Paa Fælleden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
»De Frisindede —
det er
jo Bankmænd, Storhand-
lende og den Slags! tror du det er for det gode
de vil gaa med os under Armen? De vil bare ha
os og kravle til Vejrs paa. Smaamanden maa al-
tid lægge Ryg til naar de Store skal ride.«
»Han er snart lige saa langt ude som sin Lære-
mester Morten,« sa’e en af Flokken højt.
»Det er hørt!« raabte en anden. »Men han skri-
ver nu pænt for sig, gør Morten!« føjede han for-
mildende til.
»Hvordan er’et —
ham og Pelle skal jo være
fra samme Egn?« sa’e Jensen —
»de har nok sat
paa Skolebænk sammen saagar. Men de kan sku’tte
spænds. Forleden til et Møde kaldte Morten nok
Pelle Frelsergeneralen!« Arbejderne lo; det var sku
godt langet ud. En ondskabsfuld Rad kunde han
være.
»Ja vel er det godt —
er der noget hele Suppe-
dasen ligner, saa er det Frelsens Hær,« sa’e Karl
bidsk. Han lignede slet ikke sig selv, saa rolig og
besindig han ellers var, og maadeliolden i sine Ud-
tryk. Sulten hade haft sine Tænder i ham ! Men
pludselig tog han sig i det og smilede. »Naa, det
skal nu ikke skille os,« sa’e han.
»Næ, væk med Splittelsesmændene!« raabte en
gammel Arbejder og gik demonstrerende sin Vej.
Ditte hade siddet tavs og hørt til. Ofte faldt
der hende noget ind, men hun beholdt det for sig
selv. Hvem der hade Ret vidste hun ikke, og
det var maaske heller ikke let at sige —
Mandfolk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
