Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Paa Fælleden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
skulde sludre sig ud i saa meget; men hun var
ked af, at Jensen hade haft de fleste paa sin Side.
Det var der ingen Mening i, naar Karl var meget
dygtigere i Arbejdet og alting. Og hun var ked af
at de allesammen gjorde Grin med Frelsens Hær.
Hun hade flere Gange været til dens Møder sid-
ste Vinter, der var varmt og Musik, og ingen
spurgte om hvordan man var i Tøjet. Men natur-
ligvis, Mændene hade jo deres Beværtninger.
»Lar Bønderne virkelig deres Hopper bestille
mindre naar de er med Føl?« spurgte hun paa
Hjemvejen.
»De fornuftigere Bønder gør,« svarede Karl.
»Men saa har Dyrene det jo meget bedre end vi!«
Ditte tænkte paa, hvordan hun hade maattet slide
lige op til det Øjeblik hun lagde sig i Barselsseng.
»Ja naturligvis har Dyrene det bedre. Men de
kan jo ogsaa spises naar de er udtjent
—
det gør
en stor Forskel.«
Ditte saa op paa ham. Det var ikke til at blive
klog paa, om han talte i Spøg eller Alvor. Saa
randt Spørgsmaalet fra tidligere paa Dagen hende
i Hu; det var lige saa godt at faa Rede paa det
—
Karl var saa klog. »Du tænkte engang saa
meget
paa Vorherre,« sa’e hun. »Tror du endnu paa at
han er til?«
Karl svarede ikke lige straks. »Jo vist er han
til!« sae han endelig, dødsens alvorlig, næsten
forpint i Udtrykket —
»men han er ikke noget
for os. Vorherre har de andre lavet, for at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
