Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Rotterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
sætte Kaffen paa Kakkelovnen og varme den. Men
lægge paa Ilden maatte han ikke, Kusk Olsens
Kone henne fra Gangen stak ind og saa til Ovnen.
Der var mange andre Ting de Smaa heller ikke
maatte —
en hel Ræmse. Moderen gentog den hver
Morgen, og det var med Livet i Hænderne hun
kyssede dem til Farvel, med Hjærtet i Halsen hun
vendte hjem igen ved Aften, slæbende paa Lille-
bror. Der kunde være sket saa meget!
Men der skete Gudskelov ingenting —
hun hade
Lykken med sig. Peter var ogsaa en alvorlig lille
Fyr, som ikke indlod sig paa større Dumheder.
Han og Anna blev i Sengen til det var lys Dag;
det hade de Ordre til, og den behøvede ikke
siges to Gange. Der var Rotterne som altid holdt
Postyr i Mørket; og der var Sortefar. Han holdt
til under Sengen og i Krogene —
overalt hvor der
var bælgmørkt; han var nærmest ét med Mørket
selv. Kun Mørket under Dynen hade ikke noget
med ham at skaffe; dér boede Søvnen og Drøm-
mene. I Sengen kom han overhodet ikke; dér
var man beskyttet mod alt.
Men det hændte at man maatte op; især Søster
kom jævnlig ud for den Ulykke. »Staa du bare
op,« sa’e Peter, »der er ikke noget at være bange
for. Naar det er noget man skal, er der ingen der
tør gøre én Fortræd. Det siger Onkel Karl selv;
saa skal man bare gaa lige paa.«
»Saa kom du med,« sa’e Anna og vilde holde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
