Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Rotterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
ham i Haanden. Men det var han alligevel ikke
rigtig dristig ved.
»Nej —
for jeg skal jo ikke noget,« sa’e han
forklarende —
»derfor tør jeg heller ikke. Men
hvis jeg skulde!«
Saa maatte Søster alene. Hun stak Hodet op
over Dynen og hviskede Helle-, fik de smaa Fødder
ud paa Gulvet og sagde Helle igen, højere for at
være sikker paa at det ogsaa blev hørt, og smaa-
klynkede. Men naar først det var overstaaet og
hun laa under Dynen igen, følte hun sig som en
hel Helt. Saa laa de og pludrede, og lyttede efter
Rotterne som tumlede inde bag Bræddevæggen.
Frem i Stuen vovede de sig ikke; Moderen vilde
ikke ha’ det. Hun blev vred naar de gnavede sig
igennem, og kom knust Glas i Hullet. Hun hade
ogsaa bagt Pandekager med Strandløg i for at slaa
dem ihjæl —
det brugte man hjemme i Skadereden.
»Det kan du saamænd godt spare dig,« hade Gamle
Rasmussen sagt -—
»for Rotterne herinde er der
ingenting der bider paa. Det er med Rotterne her-
inde som med Menneskene —
de kan aldrig faa
det krast nok. Hvad der er Gift for almindelige
Væsener, er bare Krydderi for dem.« Og ganske
rigtig; Pandekagen var væk, men Rotterne var der
skam endnu! Hver Nat kom de og skrabede paa
Træværket og vilde ha’ mer Pandekage med Strand-
løg i.
Naar det var blevet rigtig lyst, sprang Børnene
op. Peter vaskede Anna i Ansigtet og knappede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
