Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Rotterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
hendes Livstykke; og hun løb over til Gamle Ras-
müssen og blev redt, mens han balanserede den
store Kaffekande hen paa Kakkelovnen. Der stod
Mad til dem under en Tallerken, og Moderen hade
kommet Fløde og Sukker i deres Kopper —
lige
til at skænke paa. Der var det ved den Fløde og
Sukker paa Bunden af Kopperne at det smagte
saa fortvivlet godt; man maatte slikke lidt, og lidt
til, og bare en lille bitte Smule endnu. Og før man
vidste et Ord af det var der ikke mere, og Kaffen
maatte drikkes sort. Kunsten var jo at slikke uden
at det svandt i Koppen; og hver Dag forsøgte de
igen. Men det vilde ikke lykkedes for nogen af
dem.
Naar Morgenmaden var sat til Livs, skulde Stuen
gøres i Orden. Der var ingen der hade bedt om
det; Peter der var en god lille Dreng hittede paa
det af sig selv. Saa var Moderen fri naar hun kom
hjem om Aftenen! Han var forældreløs saa han
hade ikke noget Skidt at slægte paa, sa’e Gamle
Rasmussen altid. Derfor var han saa god og be-
tænksom. Søster derimod var nok blevet til i en
Arbejdsløshedsperiode, for hun overanstrængte sig
ikke —
i al Fald ikke naar det galdt noget nyttigt.
Naar den gamle sa’e: Kan Søster hente Gamle Ras-
mussens Briller? rystede den Lille energisk paa Ho-
det: Søster er saa træt, sa’e hun. Men sit eget
kunde hun udmærket passe. Hun blev nok en rig-
tig Dame engang!
Naar de var færdige, tog de hinanden i Haanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
