Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Gamle Rasmussen faar ny Støvler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
i hende; hun var pjaskvaad om Fødderne. Imens
snakkede hun op om løst og fast for at faa den
gamle i godt Humør igen. —
»Naa hvordan gik det
saa?« spurgte hun endelig.
»Hæ! de skældte én Huden fuld —
saadan gik
det. Fattigforstanderen var der inte selv; men de
unge Flabe kan godt nok. Jeg fik ny Støvler i
Fjor, sa’e de —
de kunde inte ha mig rendende
hvert Øjeblik og tigge Fodtøj. Og om jeg kanske
gik til Dans? Da jeg saa tog og viste dem hvordan
jeg var til Bens, sa’e de jeg kunde faa et Par Træ-
sko. Og var jeg inte tilfreds med det, kunde jeg
bli’e sendt hjem til min afdøde Mands Opholds-
kommune. Det er lige haardt nok. Nu har én
levet her i fyrretyve Aar og slidt for Folk; og naar
én saa ikke kan mere, skal én sendes hen et Sted
hvor én ikke kender en Mors Sjæl.« Den gamle
græd. »Og mine stakkels Fødder som inte er andet
end Knyster; hvordan skal jeg kunne gaa i Træ-
sko.«
»Vi skal nok finde paa Udveje,« sa’e Ditte og
kyssede hende paa Kinden, der var vaad af Taarer
—
»saa, saa, Mor! Paa Lørdag faar jeg Plejepenge
af Annas Far, bestemt! Saa køber vi Skotøj —
Dansesko, Mor!« Hun saa den gamle smilende
ind i Øjnene.
»Ja du er god nok du —
men hvor skal du ta
det altsammen fra? Du har jo ti Huller og putte
hver Skilling i.« Og pludselig lo hun igen. »Danse-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
