Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Gamle Rasmussen faar ny Støvler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
sko ja —
de Fløse! Gøre Grin med en Kone paa
nioghalvfjers.«
Om Eftermiddagen kom Mutter Geismar et Rend
op for at se Dittes Maskine og faa sig en Kaffetaar;
hun fik Historien om Distriktskontoret. »Ja saa-
dan er de,« sa’e hun. »Og oppe i Magistraten er
de nogen Pjalte, de er saamænd mere bange for
Fattigforstanderen deroppe end vi er, skønt de er
hans Overordnede. Men gaa De bare i Kirke med
Træskoene paa, Madam Rasmussen. Det holder de
inte af, for Guds Hus er jo alligevel Guds Hus.
Saa skal De se der biir Udvej for Lærfodtøj
Men De maa træde godt i Kirkegulvet.«
Og det gjorde Madam Rasmussen; hun var ikke
nær saa bange for Vorherre og Præsten som for
Fattigforstanderen. Præsten kom selv hen og talte
med hende efter Tjenesten. Han stod med Haan-
den paa hendes Skulder og talte venligt til hende
mens hele Menigheden saa paa dem. Og næste
Dag hade Gamle Rasmussen et Par dejlig varme
Støvler. Træskoene hade Mutter Geismar betinget
sig for Haandsrækningen; de kunde altid gøres i
Penge.
Tilværelsen herinde var slet ikke bedre end i
Lejet: fra Haanden og i Munden —
og knap det.
Derude saa man dog hvor det gik hen det man
sled sammen; Haanden der tørnte Kuben, lævnede
altid saa meget at Bierne ikke døde af Sult. Men
den Haand der gjorde rent Bord herinde var usyn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
