Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Gamle Rasmussen faar ny Støvler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
lig; den kunde for saa vidt lige saa godt være Vor-
herres som Fandens. Skæbnens var det i al Fald,
for noget at stille op lod der ikke til at være. Ditte
begyndte paany, men ikke med stor Tro. Der
var nok at sammenligne sig med, Kasernerne som
udgjorde Komplekset rummede Familier og Enkelt-
boende i Hundredvis, en hel lille By holdt til her.
Men naar man regnede Forhuset fra —
hvad der jo
fulgte af sig selv —
forløb det øvrige saa nogen-
lunde ens. Der var ingen væsentlig Forskel i Kaar
at se paa dem der drak og klattede, og dem der
førte et ordentlig Liv; der blev lige meget
—
eller
lige lidt —
tilovers. Til dem selv i hvert Fald!
Og helt i Orden var det ikke omme i Forhuset
heller. Bagerens sled og sled og kom dog ingen
Vegne. Fruen stod selv i Forretningen, og Nielsen
arbejdede og masede ved Hjælp af en Forbundter
—
og saa den solide Jyde Læborg; flittige og paa-
passelige var de alle, og god Søgning var der i For-
retningen. Brødet var heller ikke for stort —
det
vilde være Synd at sige. Franskbrød og Birkes var
oppustet og fuldt af store Huller —
hvor Nielsens
Sjæl holdt til, som Gamle Rasmussen plejede at
sige. Alligevel taltes der hvert Øjeblik om, at nu
var de lige ved at ryge af Pinden.
Dille begreb ikke et Muk af det hele. Naar hun
hade talt med Karl, prøvede hun paa at finde en
Mening, og brød sit Hode med at komme bag om
Foreteelserne; men hun opgav det hurtigt. Der var
for meget at slaas med fra Dag til Dag, til at man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
