Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Lidt af hvert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
Men Karl opdagede af sig selv, at der var no-
get i Regnskabet der ikke stemte; og en Aften gik
han hende paa Klingen. »Hun er jo en Udsveder,«
sa’e han da han møjsommeligt hade faaet Sand-
heden pillet ud af Ditte. >Hun skal sidde og tjæne
Penge paa dig —
det er det hele der er i Vejen.
Kanske har hun Iler af din Slags siddende 1«
Ditte kunde ikke tro, at det hang saadan sam-
men. »Hun er jo selv et Fattigmandsbarn,« sa’e
hun.
»Ja —
hvad saa? Derfor kan hun vel godt flaa
andre. Alle Mennesker er dog til syvende og sidst
Fattigmandsbørn («
Ditte forstod ikke rigtigt, hvor han vilde hen;
der var da baade Rige og Fattige til, vidste hun.
»Mennesket er dog kommet nøgent til Verden!«
»Naa ja —
saadan at forstaa!« Ditte talte usik-
kert; hun var bange for at han nu igen kom ind
paa sine religiøse Spekulationer.
—
»Sikken én,«
raabte hun pludselig, ivrigt. »Og saa ser hun oven
i Købet ned paa os andre og spiller Dame. Hun
skal giftes med en Overbetjent, og de vil ha For-
retning selv. Og saa skal en anden levere Drifts-
kapitalen. Sikken én!«
»I Morgen gaar du lige op i Forretningen og
ber om Arbejde,« sa’e Karl. »Eller maaske hellere
i en anden —
ellers lægger hun vel Gift for dig.
Folk der vil til Vejrs, er hensynsløse.«
Børnene var forlængst i Seng og sov trygt. Plud-
selig løftede Peter Hodet. »Jeg drøinte nok at det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
