Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Lidt af hvert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
var dig,« sa’e han —
hans Øjne lyste. Saa faldt
han tilbage og sov igen. Lille Georg vaagnede og-
saa. »Ar! Ar!« laa han og raabte.
»Jeg tror allerede han prøver paa at sige Mor
—
det er godt gjort af en syv Maaneders Unge,«
sa’e Karl.
»Nej, det er Far han siger,« forklarede Ditte al-
vorligt. »Han er jo for lille endnu til at forstaa,
at han ingen Far har.«
Karl saa paa hende men sagde intet. Hun blev
alvorlig og stille ved Udtrykket i hans Øjne; plud-
selig som han sad og legede med Lillebror, opda-
gede han at hun græd.
»Hvad er der nu i Vejen med dig?« spurgte
han.
»Aa jeg ved ikke —
alting er saa underligt. Jeg
kan ikke hitte ud af nogenting mer.«
»Det klarer sig nok —
bare man giver Tid,«
svarede han. Godheden i hans Stemme fik hende
til at hulke højt.
»Hvorfor har du ikke taget dig til Rette?« brød
det pludseligt og voldsomt ud af hende. »Saa hade
det været overstaaet! Hvorfor gaar du og venter
paa, at jeg skal komme af mig selv? Du er dog
Manden!«
Karl rystede paa Hodet: »Jeg har øvet Vold
mod din Vilje én Gang —
det har været mig en
dyr Historie kan du tro. Ethvert Menneske skal
handle ud fra egen fri Vilje!«
»Ja det siger du jo. Men hvis nu et Menneske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
