Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Lidt af hvert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
endnu; at hun skulde kunne linde derud lød som
det rene Vanvid Men hun var der gudskelov
alligevel, den gamle Kone var netop i Færd med
at skikke en Dreng tilbage med hende.
»Som du dog har forskrækket mig Barn,« sa’e
Ditte da de var paa Hjemvejen —
»jeg har faaet
helt ondt i Hjærtet.« Hun maatte gaa med Armen
trykket ind til Brystet for at dulme Sinærterne.
Naar de nu kom hjem, skulde den Lille ha sig en
regulert Endefuld! Og Gamle Rasmussen skulde faa
en
ordenlig Overhaling som gik og lavede Hæm-
roeligheder og opfordrede Børnene til at fortie for
deres Mor. Ditte var
meget vred.
Men Hjemvejen tog Tid, ødelagt som hun var
af Skrækken og af Løbet; da hun naaede frem,
var Vreden fordampet. Hun var glad for at det
var saa; ellers hade hun forivret sig —
for saa
at fortryde det bagefter. Nu var man jo sluppet
med Skrækken! Gamle Rasmussen var et skikke-
ligt gammelt Skrog og gjorde saamænd sit bedste,
hun kunde bare ikke magte det. Og Ungen —
ja
hvor tidt var hun ikke selv rendt hjemme fra som
Lille —
til Bedste! Og skulde haft Klø for det —
om ikke Lars Peter hade afværget og dækket.
Lars Peter ja —
hvor hade han ikke været god
og overbærende! —
altid hade han taget Stødet af
for hende. Og hvordan hade hun lønnet ham?
hun hade betalt godt med ondt hade hun! Ditte
blev pludselig grebet af Anger; Skrækken og Vreden
og Udfrielsen slog pludselig over i ond Samvittig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
