Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Lidt af hvert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
hed og Trang til at vise Forsonlighed. Hun var
saa taknæmmelig for at have faaet Søster tilbage
uden at der var sket noget, at hun gærne tog sig
al Skyld paa
—
hun trængte til at vise Erkendt-
lighed mod en eller anden. Og da Sine var det
eneste Menneske paa Jorden hun følte sig forurettet
af, blev det hende hun gjorde Afbigt. Hvad ondt
var der i at hun gærne vilde opad? Hun var dyg-
tig, passede sit Hjem godt og var Lars Peter en
god Kone i alle Maader. Det var Ditte der var
misundelig —
ikke andet!
Da Børnene var vel i Seng, gik hun derud. De
sad ved Aftensbordet da hun kom, Stemningen var
lidt trykket. Else og Kæresten mundhuggedes som
sædvanlig; de var nogen rigtige Børn, forliges
kunde de ikke, og bli’e fra hinanden heller ikke.
Else hade danset for længe med en anden Aftenen
forud, og det var Hjalmar fornærmet over. »Han
sad ogsaa og holdt dig i Haanden bagefter —
jeg
saå det godt,« sa’e han skummelt.
»Aa, ti du bare stille, du har ikke noget og la
mig høre,« svarede Else. »Du kyssede selv Mary
paa Halsen da du hjalp hende Boa’en paa
—
tror
du maaske ikke jeg saa det!« Saadan blev de ved,
til det endte med at Else gik ud i Køkkenet og
tudede.
»I er mig nogen kønne nogen!« sa’e Lars Peter
og saå fra den ene til den anden; han kunde ikke
holde Styr paa dem. Sine sa’e ingenting.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
