Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Gratulanten lægger op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
for Alvor syg eller blot galdesyg, var ikke næmt
at sige.
»Hvordan er’et, De tror jo paa Retfærdigheden,
Fru Hansen?« sa’e han en
Morgen Ditte kom ind.
»Det ved jeg saamænd ikke hvad jeg gør
—
men
det kan jo gærne være,« svarede Ditte.
»Jo De gør
—
lad os bare ikke gaa paa Bag-
benene for hinanden I I al Fald tror De man skal
øve
Retfærdighed —
Medlidenhed tror De Fanden
brække mig paa! Staklerne skal man være god
imod, ikke sandt? saadanne forfaldne Individer som
Gratulanten hva? Helst nogen som det er gaaet
tilbage for —
det er saa rørende! Men ved De
hvad det er? Jeg har ligget og tænkt over Sagerne
i Nat, og det er sku noget Hundeæde det hele.
For hvad vil det sige at det er gaaet tilbage for
et Menneske? Hvis jeg sælger min Samvittighed
til Fanden og faar den godt betalt, saa er der sku
ingen, der falder paa at sige det er
gaaet tilbage
for mig. Men modstaar jeg Fristelsen, og holder
min Svinesti ren, og tar Følgerne —
ja saa er det
gaaet ned ad Bakke med én, saa er man et mis-
lykket Individ. —
Skulde man saa ikke drikke sig
en Kæfert? — —
Ta nu Dem selv. Der er meget
Slatteri ved Dem, men
Hjærtet er sku i Orden;
De er det anstændigste Fruentimmer her i Kasernen
—
jo De er! Men De vasker Trapper, det er ikke
fint, ikke engang i en Bule som denne her. Og
hvad er saa
Følgen —
at man ikke kalder Dem
Frue men
Trappekonen; den mest lurvede Kælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
