Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Gratulanten lægger op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
i Ejendommen tar sig Ret til at se ned paa Dem
—
De er Trappekonen, værsgod! Skulde man saa
ikke ta sig en Kæfert? Menneskene er noget Rak
er de.«
»Somme er det vel nok,« mente Ditte.
»Nej de er det sku alle —
det er det sørgelige
ved’et. Og én skulde bare ha opdaget det nogle
Aar før, saa laa én ikke her og svedte Sprut og
Galde. Men den Gud eller Satan der skabte Kramer,
gjorde ham til Optimist forstaar De —
saadan en
Slags Torsk der gaar omkring og tror paa det gode.
Man hade jo sit Ansvar som det højeste Væsen,
som Skabningen skabt i Guds Billede —
man hade
ophøjede Idealer. Fanden ved forresten, hvor man
hade dem fra —
for fra Omgivelserne var det sku
ikke. Man var tvært imod lidt til en Side —
det
unge Menneske med Idealerne blev man kaldt. Gud
bevares, al Respekt for en ædel Tænkemaade —
bare den ikke fører til Dumheder. Man gik saa at
sige og ventede jeg skulde gøre en Dumhed, fra
Time til Time.
Men det gik altsammen meget godt trods Idealerne,
man tog sine Eksamener, fik en god Stilling, blev
rigt gift, fik et pragtfuldt Hjem —
altsammen trods
Idealerne som sagt. De var ikke kommet ud for
nogen større Prøvelse, forstaar De nok. Omgivelserne
var sku helt imponeret
—
at det lod sig forene;
saa var det ingen Sag at holde Idealer. Det pyntede
oven i Købet —
det var noget man maatle lægge
sig efter. —
Har De set Svin med Guldplomber i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
