Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Gratulanten lægger op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
forsøge at faa mig ind i min gamle Stilling igen,
naar jeg saa vilde forpligte mig til at udlevere
ham min Principals Telegrammer. Saadan er de
det Rak; som hæderlig Mand kunde han absolut
ikke bruge mig —
men hvis jeg vilde være hans
Detektiv. Skulde én saa ikke drikke, for Fanden 1«
»Men gik De ikke til Bladene?« spurgte Ditte.
»De tager sig da af dem der lider Uret!«
»Bladene — —
ih du hellige Enfoldighed!«
Kramer vendte Øjnene mod Himlen. »Jeg gik for-
resten til Bladene, lille Barn Uskyld —
jeg var
ogsaa et Guds Ord dengang. Men jeg blev afvist
allevegne. Det kunde aldrig være Pressens Opgave
at angribe en af Landets bedste Sønner, svarede
man mig. Man har vel saa ringet hans Almægtig-
hed op
—
formodentlig for at slaa Mønt af Historien.
For en Morgen indeholdt samtlige Sprøjter en
Historie om en forrykt Person, der var blevet af-
skediget af det store Finansgenis Tjeneste paa
Grund af Misligheder og som —
til Tak fordi han
fik Lov at løbe ustraffet, forfulgte hans Ekscellense
og næsten truede ham paa Livet. Enhver kunde
se at det var mig; jeg var gjort umulig med det
samme; selv mine nærmeste begyndte at blive klar
over at jeg var smaatosset. Man hade jo forresten
altid ventet noget i den Retning. Der var ikke noget
ved én længer hverken som Forsørger eller i Sei-
skabslivet, Madammen begyndte at yppe Klammeri
og satte Pigebørnene op imod én, og en
Dag flyttede
de hjem til de gamle. Potten var ude!
Andersen Nexø, V. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
