Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Gratulanten lægger op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
Munden, for det har jeg! Skulde man saa ikke
drikke sig en
ordentlig Kæfert?
Naa Prøvelsen kom jo en Dag; det drejede sig
om et skaldet Telegram. Storspekulanten, som hade
startet det vældige Telegrafselskab, mente han hade
første Ret til at kigge i Telegrammerne —
ogsaa
dem til hans Konkurrenter. Det var jo nærmest
derfor han hade stiftet Selskabet —
ikke for at
tjæne Fædrelandet som en god Patriot, som det saa
kønt hedder. Men hans Førstemand den Idiot
mente nej; Telegramhæmmeligheden var
hellig hæv-
dede han.«
»Jamen det var da rigtig handlet!« udbrød Ditte
—
»det var der da ikke noget tossegodt ved.«
»Rigtig handlet —
ja af en Idiot altsaa! Som
om det ikke kunde være mig rævnende ligegyldigt,
om Hundene aad Svinene eller Svinene Hundene.
Gud Fader hvor var man dum dengang. Selvfølge-
lig var jeg klar over hvad det kostede; man følte
sig som en Helt da man blev smidt ned ad Trap-
perne, en
Martyr for
Retfærdigheden. Og man gik
for at søge sig en
ny Stilling, helt opdunstet af god
Samvittighed; de stod naturligvis med aabne Arme,
for at modtage Helten! Men om
Forladelse, der
var lukket af! det mægtige Finansgeni hade lange
Arme —
ingen turde ta Helten i sit Brød. Selv
Konkurrenten —
ham som skulde ha været slaaet
ud ved Hjælp af sine egne Børstelegrammer —
trak paa Skuldrene. Tja —
han vidste nok, at
noget saadant gik for sig, og han vilde ogsaa gærne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
