Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Den solide Jyde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
Sko og flossede Bukser. »Hvorfor skulde jeg gøre
dem den Fornøjelse at luske om i en Sidegade?«
sa’e han. »Saa længe jeg kan være dem bekendt,
skal de ogsaa være mig bekendt!«
Saa gik hun med —
lod sig trække med; men
noget Mod hade hun ikke. Turen var hende en
Lidelse.
Det eneste der holdt hende oppe, var
Omsorgen
for Børnene; de bandt hende endnu til Livet. Karl
hade undertiden det Indtryk, at hun troede hun
snart skulde dø —
og at hun var glad ved det. Hun
kunde være saa
fjærn i det —
næsten ikke til at
raabe op. Men Børnene kunde sætte Blodet op i
hende; naar det for Alvor galdt dem, blev hendes
Væsen som Staal igen, stærkt og smidigt. De holdt
af hende, og det var hun glad for, men syntes
stadig ikke hun fortjænte det. Det hun formaaede
at gi dem, svarede saa lidt til hvad hun gærne
vilde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
