Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Den solide Jyde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
værre, og hen ad Aften kunde hendes Ben være
helt tykke og svampede om Anklen. I Ansigtet
stod mange Erfaringer præntet, et helt Liv hade
hun allerede bag sig —
fuldt af Byrder. Hun vid-
ste det godt altsammen, og Tanken om at hun
hade været smuk engang for længe siden —
saa
smuk at Folk vendte sig paa Gaden og saa efter
hende —
fyldte hende med en egen Tilfredsstillelse.
Længe hade det ikke varet; hun mindedes den
Tid forud igen, hvor hun gik og stred og ønskede
—
for at faa sit Legeme til at folde sig ud. Som
en kortvarig Blomst hade Lykke og Blodfylde og
Skønhed været, som de Blomster der straaler en
Dag og en Nat. For sig selv hade hun ikke for-
ødt det: Blødningerne stammede fra altfor tidligt
Moderskab; Aareknuderne og de svulne Ben hade
hun erhværvet sig som
Herskabspige; Ansigtets Ryn-
ker —
ja de var hentet ind ad mange Veje.
Hvor nu end Aarsagerne laa —
Ditte gik hver-
ken i Rette med sig selv eller andre; hun følte sig
bare træt og udslidt. Det faldt nok ingen ind at
vende sig paa Gaden og se efter hende, og hun
var taknemmelig for det. Stadsen var heller ikke
noget at prale med. Hun listede langs Murene,
saa
usynligt som muligt, og skyndte sig hjem.
Karls Trods hade hun ikke; naar han vilde ha
hende med ud, undslog hun sig gærne med at
hendes Tøj ikke var pænt. Han var heller ikke
just velklædt, men han krøb ikke i Krogen af den
Grund, men gik tværs igennem Strøget i sine hullede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
