Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XIV. Lille Peter gaar ud paa Livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
*
172
og melde ham ind; Ditte var ikke dristig ved at
gaa! »Jeg har ikke Tid!« sae hun.
»Hvis at man gør Vrøvl over at det er saa sent,
saa
sig bare, at han har væt paa Landet for
Kirtler,« sa’e Kusk Olsens Kone.
Naa, det gik glat med Indmeldelsen, Attesterne
var
gode nok —
nu var Peter Skoledreng. Man
kunde se det paa ham allerede den første Dag.
Hans Stemme blev endnu dybere; Rynken ned
mellem Øjnene kom ofte frem. Stræng kunde han
være, hvis der var noget der ikke gik som det
skulde; Gud naade dem, om de ikke sørged for at
han kunde komme ud af Døren i rette Tid. Saa
gik han simpelthen —
og lod Madpakke eller hvad
det nu kunde være i Stikken. Han ku mindst være
Togfører, saa
præsis var han; Gamle Rasmussen
kunde blie helt febrilsk over ham. »Den er inte
mer end halv otte,« sae hun —
»du ka være ganske
rolig!«
»Jo, den mangler fem Minutter i otte,« svarede
han mut, og ud af Døren var han i det samme.
Ret hade han, for lidt efter slog den otte. —
Ærger-
ligt var det at man inte længer hade sit go’e Ur
som baade kunde kukke og slaal —
at han ogsaa
skulde gaa hen og sætte det den Døgenigt, bare
for at faa Sprut! Det var nu tredve Aar siden,
men Gamle Rasmussen ærgrede sig over det som
var det i Gaar. — —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Jan 4 19:31:56 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ditte/5/0182.html
