Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Lille Peter gaar ud paa Livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
Ditte var tidlig oppe, hun skulde om og vaske
for et Herskab i St. Kongensgade; Kl. fem skulde
hun være der og tænde op under Kedlen, saa Tøjet
kunde komme i Kog i ordentlig Tid. Hun hade
sat Vand over til Morgenkaffe; Lampen lod hun
staa i Køkkenet for ikke at vække Børnene. Peter
sov uroligt i denne Tid —
det var Skolen! Hun
stod ved Vinduet i Maaneskinnet og redte sit tynde
Haar; Afredningen rullede hun sammen og kom
ned i Bordskuffen; det skulde laves til forloren
Flætning —
naar hun engang fik Raad.
Maanen skinnede lige ned i Gaarden der var
hvid af Sne; et besynderlig skarpt, blaaligt Lys
dæmrede dernede; alting saas klart men underlig
fortyndet. Pludselig forrykkedes Lyset dernede,
eller vuggede; Læmrnen til Vognmandens overdæk-
kede Møddingskule aabnede sig af sig selv —
helt
fantastisk saa det ud. Og en Skikkelse steg be-
sværligt op af Kulen, hyllet i Em fra den varme
Gødning. Skikkelsen trak en Sæk op efter sig og
lukkede forsigtigt Læmrnen —
det var den gamle
Kludesamler. Ditte fik Vinduet op i en Fart, hun
gjorde Støj med det for at han skulde høre hende,
og vinkede. Saa løftede han Syvtallet —
han hade
set hende. Lidt efter hørte hun ham i Trappen og
lyste ned.
»Kom ind og faa en Taar varm Kaffe,« hviskede
hun og lukkede ham ind i Stuen. Peter vaagnede
vel sagtens ved Lyset, men det fik være.
Nu gik Kusk Olsen ned for at fodre Hestene;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
