Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Lille Peter gaar ud paa Livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
det biir Dag,« så’e Ditte overtalende. Men han
hade ingen Ro mere.
»Jeg skal ud til St. Vibenshus og hente mig et
Surbrød. Dér faar én det for halv Pris, naar én
møder før seks.«
»Uh, det er langt!« Ditte syntes med ét hun
selv hade det ganske meningsløst godt.
»En kan lige saa godt trave ud ad Lyngbyvejen
som foretage sig noget andet,« svarede den gamle.
»Noget skal Livet jo gaa med. Naa, Farvel! —
Gud velsigne dig og alle dine for dit gode Sind.«
Da Ditte hade lyst den gamle Rindom ned, fik Peter
sig en Kaffetaar. Han bad ikke just om den, men
laa og satte lystne Øjne paa Kaffekanden, bevægede
Læberne lydløst og smilede. Det Asen —
saa var
han ikke til at staa for. »Men put dig saa og sov
igen,« sa’e Ditte, —
»Klokken er ikke fem endnu.
Gamle Rasmussen kalder jo paa dig. Gaa pænt til
og fra Skolen og opfør dig ordentligt der henne;
saa de ikke skal sige: Mor Ditte maa være en
daarlig én, siden hun har saadanne Rørn. Sig til
Gamle Rasmussen, at der staar et Stykke Sylte til
Onkel Karl. Hun sørger nok lidt godt for ham;
og hvis han kommer vaad hjem, maa hun ikke
la ham gaa over til sig selv og sove. Dersom der
ikke er Koks nok, saa —
—«
»Det skaffer jeg bare selv; det behøver Mor ikke
bryde sig om,« afbrød Peter dybt.
»Tak min Dreng. Hjælp nu Gamle Rasmussen
at huske, at hun skal til Dislriktsforstanderen.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
