Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Lille Peter gaar ud paa Livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
søens store Lossepladser. Da de naaede midt paa
Fælleden, kom de imidlertid i Tanke om, at der
var meget nærmere til Frihavnen; og det var der
ogsaa
—
hjemmefra! De vendte om og satte i
Løb for at indhente det forsømte. Paa Trianglen
kom en Betjænt frem af en mørk Portfordybning
og saa langt efter de to Knægte, som pilede ud ad
Nordre Frihavnsvej hver med sin Sæk; ellers var
der ikke andre Mennesker paa Gaden end en og
anden Aviskone som traskede ind mod de store
Bladkontorer for at hente Morgenbladene.
I Frihavnen var der ikke Tale om at komme
ind paa denne Tid af Døgnet, og slippe helskindet
derfra med noget i en Sæk lod sig overhodet al-
drig gøre. Ejnar kendte det hele ud og ind! Men
man kunde drille Blodhundene som løb frem og
tilbage mellem de to Jærngitre; det var en vældig
Spas, naar de kogende af Arrigskab satte Tænderne
i en af Jærntræmmerne og troede det var et ma-
gert Drengeben. Saa kom Vagten op paa den ind-
vendige Side og fraadede han ogsaa
—
og var lige
saa magtesløs over for det høje Jærngilter som
Hundene.
Nord for Frihavnen var der et Terræn, som var
halv Opfyldning, halv Vand med gamle Moler og
Stumper af Kajer. Der laa Baade, Smaaskuder og
Slæbedampere; Hjulsporene derud løb paa Kryds
og tværs mellem gamle kasserede Baade, rustne
Skibskedler og andre forunderlig monstrøse Ting.
Og overalt i Hjulsporene laa der Kulstumper. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
