Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Lille Peter gaar ud paa Livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12*
179
forekom ogsaa at Plankeværket til de store Kul-
lagre hade givet sig forneden for Kullenes Tryk,
og Kullene var raslet helt ud i Hjulsporet. Dér
kunde man sidde ganske mageligt og faa Sækken
halv fyldt —
uden at det kunde kaldes for Ty-
veri. Men heldigt var det naturligvis, om
ingen saa
dem! De var heller ikke næmme at faa Øje paa;
som Rotter smuttede de ud og ind mellem gamle
flade Jærnbanevogne, Skur og endevendte Baade
og Hyttefade.
Ejnar hade været her saa tidt han; men for Pe-
ter var det nyt og spændende altsammen, og han
gjorde ikke noget Forsøg paa at skjule det. Men
mærkeligst af alt var dog Natten selv. Han hade
aldrig været rigtig ude i den før; Hjærtet slog ham
helt oppe i Halsen, saa forunderligt kom alting
ham i Møde. Det var som om hele Verden holdt
Vejret, Maanen skinnede paa en hel anden Maade
end om Aftenen, hvor det var ligesom den ikke
rigtig turde vove sig frem for Gadelygterne. Den
ligefrem raabte sit Lys ud over Jorden; og Stjær-
nerne blinkede hvert Øjeblik som var de trætte af
at vaage. Sneen knitrede under Maanelyset, og ude
paa det alvorlige Vand laa Forterne og sov. Skibe
kom hjem derude, lysende drog de ind over Van-
det. Det var Rutebaadene fra de forskellige Pro-
vinser.
»Naar man nu hade været inde paa Kvæsthus-
broen, saa ku man ha tjænt Penge paa at bære
Folks Tøj,« sae Ejnar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
