Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Lille Peter gaar ud paa Livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
bare om i Grenaagade.« Og paa den fik de Lov
til at løbe.
Ved Syvtiden var de hjemme, Gamle Rasmussen
var i Færd med at gøre de to Smaa i Stand. »Du
gaar nok paa egen Haand du —
ligesom de store
Gæslinger!« sae hun spottende.
Peter blev rød helt ud i Ørerne. »Jeg har bare
været ude og pille Kul,« sa’e han. »Det er der da
ikke noget galt i.«
»Ja du kan blie go du —
saadan som én har
været forskrækket over dig. En troede, den Skin-
barlige var fløjet sin Vej med dig.«
Han slugte sin Mad og saa at komme afsted
væk fra Skændene; Ejnar stod nede i Gaarden og
ventede paa ham.
Peter var allerede blasért over for Skolen; den
bød ikke den Spænding hans Drengesjæl higede
efter. Der var gode Lærere, som lod Mælkedren-
gene der hade været tidlig oppe sove i den første
Time; og der var andre som ikke kunde taale at
en Dreng lo. Det var der ikke meget Spænd ved.
Men i disse Dage skete der alligevel noget som
var spændende; nogle Tandlæger gik rundt paa
alle Skoler og undersøgte Børnenes Tænder.
»Det er fordi vi er saa magre,« forklarede
Peter hjemme. Og det var rigtig nok, der stod
at læse om det i Avisen: Skolemyndighederne
var blevet opskræmte ved den tiltagende Under-
ernæring hos Børnene i Almueskolen. Og da man
med Rette kunde gaa ud fra, at der var en vis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
