Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Lille Peter gaar ud paa Livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
Peter, anede ikke noget om, hvor Kvæsthus-
broen var. Men han vidste i al Fald at man
ikke kunde være allevegne, for det sae Gamle
Rasmussen altid. Og han var godt nok tilfreds
med delte her!
Da der var saa meget i Sækkene de kunde
slæbe, gæmte de dem under en Baad, og løb ned
til Vandet for at prøve om Isen kunde bære. De
jagede nogle Ænder op som laa og sov paa Van-
det; som en lang blød Trille vandrede Ænderne
udefter, lavt over Vandet, og lod sig falde et
Stykke ude med et langt Slæb af Sprøjt. En Fa-
briksfløjte galede, og én til; saa var Klokken en
Kvart i seks! De varskoede Arbejderne, at nu var
det Tid at gaa hjemme fra.
Inde fra Sejlløbet lød et Signal. Lidt efter hør-
tes en langt henrullende Lyd; som et endeløst
Fald af Trommeslag hørtes det. »Det er fra
Hønsebroen,« sae Ejnar —
»saa gaar Arbejderne
over til Refshaleøen. De gaar paa en lang Række
Brædter der biir lagt i Vandet, og kan ikke
komme tilbage igen før til Middag. Far har selv
arbejdet derude.« Ejnar kendte det hele!
Man maatte afsled hjem. Sækkene var dygtig
tunge, de maatte slæbe dem efter sig; heldigvis
var Sneen fasttraadt og glat. Paa Nordre Frihavns-
vej blev de stansede af en Betjent, som vilde vide
hvad de hade i Sækkene, og hvor de skulde hen
med det. »Det er Kul vi har købt til vores Mor
henne paa Hjørnet,« sae Ejnar frækt —
»vi skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
