Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Lille Peter gaar ud paa Livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
der Frikadeller og stuvede Kartofler. Og Peter for-
stod deres Smag
—
hvis han var rig, vilde han
heller aldrig spise andet. Men Kusk Olsens Kone
sae altid, naar hun kom et Sted og skulde vaske:
De ska inte bry Dem om og gi mig Frikadeller og
stuvede Kartofler —
for nu har jeg faaet det de
sidste to Hundreder Steder jeg har vasket! —
Hun
var saa kræsen; Herskaberne tog hende ogsaa kun,
naar de ikke kunde faa nogen anden!
Moderen sad og spiste da han kom —
Frikadel-
ler med stuvede Kartofler, Hurra! Hun sad paa
Vaskebænken, sammensunken; daarlig saa hun ud!
Peter gik hen og lae Armen om Skulderen paa
hende; det gjorde han tidt —
naar ingen saa det.
Under den store Kedel Tøj buldrede Ilden; her
var dejlig varmt nede. Paa Moderens Pande stod
de klare Sveddraaber.
»Det var pænt af dig at se ned til mig, min
Dreng,« sae hun og rakte ham Tallerkenen. Han
huggede glubsk ind.
»Mor, vi skal ha Tandbørster fra Skolen!« sa’e
han pludselig, med Munden struttende af Mad.
»Skal I det, min Dreng? Ja saa faar Tænderne
da noget at ta sig til,« svarede hun stille.
»Ja for vi har ikke Sul nok paa Kroppen, og
det er de daarlige Tænders Skyld.« Ditte smilede
svagt til hans Snak men svarede ikke. »Det er
det, du!« gentog han.
»Kan du sige til Gamle Rasmussen, at jeg kom-
mer sent hjem,« sae hun træt, da han skulde af-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
