Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Lille Peter gaar ud paa Livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
sted igen. »Vasken er saa stor i Dag. Men hun
hitter nok paa noget til jer til Aften.« Saa skrup-
pede hun løs igen, og Peter stak af hjem.
»Nu skal Tøserne lære at lave Mad i Skolen, og
vi skal ha Tandbørster allesainmen!« raabte han
henrykt, idet han stormede ind.
»Du bringer saa megen Kulde med dig,« sae
Gamle Rasmussen irettesættende. Hun var inte
nær saa glad for ham, siden han begyndte at gaa
i Skole; han var saamænd rar nok —
saadan; men
han var be’en noget selvstændig.
»De skal!« sae Peter og gentog det hele.
»Naa ja saa tror vi den; men kom saa inte med
flere,« sae den gamle.
»Aa, du vil heller aldrig tro noget«, sae Peter
fortrydeligt. »Men saa tror jeg bare heller aldrig
paa hva du siger.«
»Tro? Næh, én er da inte Molboer heller. Den
maa du gaa længer ud paa Landet med —
helt
hen hvor de tar deres Øren af og spiser Vandgrød
med.«
»Jamen naar nu
Skoleinspektøren selv har sagt
det. Tror du maaske han lyver?«
Den gamle fandt det rettest at foretage et Til-
bagetog. »Ja ja, det ka saamænd godt ligne dem
at indføre Tandbørster og Madlavning —
naar
Fanden skider, skider han store Stakke!«
Peter var sulten igen og satte sig til Bords med
de andre; han kunde godt æde altid. Da de var
færdige, tog den gamle paa sig for at gaa til Di-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
