Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Lille Peter gaar ud paa Livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
slet ikke at du kan slæbe om med den tunge
Unge.« Det hjalp!
Ejnar kom op. »Maa Peter komme med ned i
Gaarden og lege?« spurgte han og skubbede sig
inden for Døren. Han var en lille tæt Fyr med et
henrivende frejdigt Ansigt —
men saa snottet!
Peter rystede paa Hodet og gjorde Tegn til ham.
»Gamle Rasmussen er ikke hjemme,« sae han an-
svarsfuldt.
»Skrup du bare a’,« sae Karl leende. »Tror du
ikke jeg kan passe Bror?«
Som i et Skred var de to Knægte nede ad Trap-
pen. Ejnar satte ud gennem Porten og op mod
Adelgade, bag Hjørnet stod han og ventede. Han
var bange, nogen skulde ha set ham og kalde
ham tilbage; der var ingen der kunde taale at se
ham, uden de straks skulde sende ham et Ærende.
»Nu gaar vi paa Lærkesjov,« sae han glad over
at være sluppet igennem —
»ud paa Søerne du!«
Peter fulgte blindt med. Først da de naaede ud
til Fredensbro, kom han i Tanke om, at han hade
lovet Moderen et eller andet i denne Forbindelse
det stod ikke rigtig klart for ham hvad. Og
dér laa Isen foran dem; nu var det for sent!
»Isen er usikker!« stod der paa Skilte langs
Søen; men de tog ikke særlig Notits af det —
Op-
slag og Plakater var kun til for at spærre én ude
fra noget der var godt. De hoppede ned og løb
glidende udefter.
Et Stykke ude hørte de nogen raabe inde fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
