Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Lille Peter gaar ud paa Livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
striktskontoret. Hun tog Anna med, saa havde
Peter kun Lillebror at passe. Det var ingen Sag.
Del plejede ogsaa ellers at gaa godt, Peter hade
passet de to Smaa saa tidt. Men i Dag vilde Lille-
bror være paa Armen hele Tiden. Han hade ondt
for Tænder og holdt Fingeren i Munden; de smaa
Gummer var ganske hævede. Peter slæbte omkring
med ham, hen til Vinduet for at han kunde se
ned, og tilbage igen til Bordet hvor Legetøjet laa;
men den Lille hade ingen Ro paa sig. Saa snart
Peter satte sig lidt med ham, gav han sig til at
brøle. Saa var det op og trave igen. Onkel Karl
hade været paa Fiskeri om Natten og skulde gærne
ha Ro til at sove.
Peter kunde ikke mere; den Lille gled dybere
og dybere, han var lige ved at tabe ham. Han
masede sig ud i Køkkenet med ham og lukkede
Døren, for at Barnets Brølen ikke skulde høres.
Men der var for koldt, den Lille blev blaa af Kulde.
Til sidst vidste han ikke sine levende Raad og
stak selv i at brøle.
Karl kom ud til dem. »Naa, det er en køn Kon-
sert I to opfører,« sae han muntert og fik dem
ind i Varmen igen. Det varede ikke længe før han
fik Humør i den Lille. »Hvorfor kaldte du ikke
paa mig, Petermand?« spurgte han.
»Næ, for jeg kan godt selv,« svarede Peter mut.
Han var flov over Fiaskoen. Karl mærkede det.
»Du er en hel Knop,« sae han. »Jeg begriber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
