Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Uldtrøjen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
Lam kan aldrig fordrive Ulve. Jeg tror Kristus
var for blødhændet du, og det bløder vi for
nu. Der skal skarp Lud til det skurvede Hode
Jordkloden er. Aa, jeg vilde ønske, at jeg maatte
opleve den Dag da Dommen fuldbyrdes.« Han
var helt fanatisk, hans Øjne brændte.
»Put dig nu og lad være med den Læsning,«
sae Ditte og tog Bibelen fra ham. »Ellers faar du
bare Feber igen.«
Da de hade spist, lavede Gamle Rasmussen sig
til at gaa ud. Hun vilde ind til Understøttelses-
foreningen og se at faa fat i et Stykke Flæsk; der
var Uddeling af Fødemidler i Dag. »Karl trænger
til lidt Søbemad,« sae hun —
»en god Skefuld
Flæskeærter.«
»Aa, tag Søster med,« sa’e Ditte —
»saa passer
Peter nok Lillebror. Jeg maa se at skatfe Udveje
for den Uldtrøje.«
»Du sku prøve at gaa ud i Istedgade,« foreslog
den gamle. »Naar de hører det gælder Karl, saa —«
Det hade Ditte netop opsaa tænkt paa. »Men
gaa nu Mor, ellers kommer I forsent.« Hun skød
dem ud af Døren.
Hun skyndte sig at blive færdig. »Du vil nok
være sød og se godt efter Lillebror,« sae hun og
tog Peter om Hagen til Farvel. »Men I maa ikke
gærne gaa ind til Onkel Karl; han er for træt til
at ha jer.« Peter gnubbede sin Mule inden i hendes
hule Haand som et kælent Føl. »Vi skal nok være
rare,« mumlede han alvorligt. »Mor ka godt gaa!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
