Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Uldtrøjen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
I Gotersgade mødte Ditte en Mand, som gik og
solgte de Arbejdsløses Avis; hun købte et Nummer
for at tage det med hjem til Karl. Saa kom hun
til at tænke paa, at han vist vilde være glad ved
at faa det med det samme, og skyndte sig tilbage.
Hun kom stakaandet op paa hans Kammer —
Peter var derinde. Han blev rød i Hodet. »Hva, er
du her?« udbrød hun og saa paa ham.
»Jeg vilde bare —« sa’e han men tav saa og
fulgte med Moderen tilbage. Den Lille sad og
legede paa sin Pude paa Gulvet; der var lagt to
Stole i Trekant for Kakkelovnen, saa han ikke
kunde komme derhen; det hele var ordnet meget
fornuftigt. »Men jeg vilde alligevel helst at du ikke
gik fra ham,« sa’e Ditte. »Og du hade lovet det!«
»Det var bare Benene der rendte med mig —
jeg kunde ikke gøre for det!« sa’e Peter skamfuld.
»Saa lad ikke Benene rende med dig en anden
Gang,« sa’e Ditte og kyssede ham.
Ude hos Lars Peters saa det smaat ud, de hade
ikke en rød Øre i Huset. »Fars sidste Skillinger
har Hjalmar faaet,« sa’e Sine —
»han laante dem
til at rejse hjem til Næstved for. Han skulde hjem
og slaa sine Gamle for Penge —
de er jo vel-
havende. Vi er saamænd lige saa fattige som dul«
Naa, den Fattigdom gav Ditte ikke meget for;
de hade Varer stablet op allevegne. Men naturlig-
vis —
kunde de ikke gøres i Penge, var det hele
jo ikke meget værd.
> Du har rigtig været i Avisen,« sa’e Sine lidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
