Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Uldtrøjen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
mig til at rende fra Lillebror igen.« sa’e han alvor-
ligt. Ditte maatte sætte sig ned, hun følte et Sting
i Hjærtet —
denne Gang af Glæde.
Gamle Rasmussen og Søster kom hjem, dygtig
forkomne men glade alligevel. De hade faaet et
Stykke stribet Flæsk og fire Pund Kartofler. »Se
hvor nydelig strivret det er,« sa’e den gamle. »Nu
sku vi bare haft lidt Ærter, saa ku vi kogt Gule
Ærter med Flæsk til Karl, han trænger til lidt
Sulemad.« Det gamle Liv —
hun var selv tosset
efter Sulemad I hun blev mere og mere madgraadig
jo ældre hun blev.
Ditte stod og stirrede hen for sig; det var Ær-
terne hun søgte om Udveje til —
det saa ud som
afsøgte hun hele Verdensrummet. Saa kom hun
tilbage til Jorden igen —
med tomme Hænder.
»Vil du være ked af at laane Mor din 25-Øre?«
sa’e hun til Peter. Drengen svarede ikke men be-
gyndte at grave i Trøjeforet —
den var der ikke!
Saa kom han pludselig i Tanke om hvor den var,
gik hen og trak den frem under noget Tapet der
var slaaet fra. Han rakte stille Moderen den. Nu
brast Haabet om en ny Symaskine for ham ogsaa;
Ditte hade forlængst opgivet ethvert Haab.
Hun var henne ved Karls Dør, men han sov —
der var mørkt derinde. Det var godt det samme;
saa kom hun ikke ind til ham med tomme Hænder.
Han lod nok som han klarede sig udmærket i de
Klæder han hade, men det var blot for at skaane
hende. Sig selv skaanede han ikke; han hade gaaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
