Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Uldtrøjen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
spidst. »Vi var saamænd helt vigtige over at være
i Familie med dig.«
»Naa, der var da ogsaa Blade som skrev helt
pænt om Tøsen,« sae Lars Peter. »Og det er ikke
det første det bedste Fæ, der kommer i Avisen med
Billede og alting. Jeg har forresten Avisen her —
det er sku helt grinagtigt at se som de har fore-
stillet sig dig; kende dig efter Billedet sku man
nok bli’e fri for.« Han tog til Brystlommen.
Men Ditte brød sig ikke om at komme nærmere
ind paa den Sag —
hun hade faaet nok af Bladene.
Noget at være stolt over syntes heller ikke hun
der var.
»Da er der sku mange, der tar dit Parti,« sa’e
Lars Peter.
Det kunde hun altsaa ha sparet sig! Og som
hun hade glædet sig til at komme hjem med en
rigtig tyk varm Uldtrøje og trække den paa Karl.
Hans arme Krop var saa afpillet efter Sygdommen,
hvordan skulde han kunne holde Varmen? Han
selv tog det gemytligt ja; men Slim paa Lungerne
var ikke til at spøge med.
Da hun kom hjem i Stuen, sad Lille Georg nok
saa pænt paa Gulvet og legede med Tandbørsten.
Peter hade gi’et ham den for at stille ham tilfreds,
og sad selv ved Siden af ham med sammensnørede
Ben. Han hade bundet dem sammen med Dittes
Tørresnor —
formelig viklet dem ind saa de næsten
ikke var til at faa løst igen.
»Det gjorde jeg bare, for at de ikke skulde narre
Andersen-Nexø. V. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
