Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Et Møde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
hun alligevel ikke Mod til at tage Afvisningen én
Gang til —
af Sines Mund.
1 de mørke Sidegader ud til Vesterbrogade strøg
Kvinderne frem og tilbage. Paa Vesterbrogade turde
de ikke vove sig ud for Politiet, men de stod lige
hvor Smaagaden mundede ud, i Skyggen, og lok-
kede —
og trak saa af ned i Gaderne med deres
Bytte. De var varmt klædte, hade svære Boa’er —
og Muffe. Det var længe siden Dittes Skindsæl var
røget!
Pst, lille Ven —
kom her hen! Ditte hørte Sæl-
ningen men vidste ikke, hvor den kom fra. Var
det fra hende selv?
En Mand vendte sig brat om og vilde sige noget
men blev stikkende i det. Det var Vang.
2 Skal jeg træffe dig her?« sa’e han og saa paa
hende med et besynderligt Udtryk. Blodet for Ditte
til Hodet.
»Ja, og jeg dig?« svarede hun; hendes Øjne
funklede af Vrede.
»Det var ikke min Mening at saare dig,« sa’e
han og rakte Haanden frem. »Jeg kunde blot ikke
gøre mig fortrolig med at det var dig.«
»Jo vel er det mig —
hvem skulde det ellers
være?« svarede Ditte udfordrende. »Troede du
maaske det var din Kone?« Hun lo spotsk.
Vang svarede ikke —
hun følte at hun hade
ramt ham. Men det var ikke for godt til ham,
naar han kunde tro at hun var saadan en —
at
dét var hendes Levevej. »Du har da taget fejl af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
