Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Et Møde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
os to før,« føjede hun til. »Men du er maaske
bare træt af det hjemlige, siden du gaar her og
snuser?« Hun vidste godt at han ikke hade Ærende
her, alene den Maade han kom forbi paa viste det.
Men der var Hævn og Oprejsning i at foregive at
hun troede det. Vrede, Had, Desperathed kogte i
hende; han skulde rigtig ha Lov at tro det værste
om hende —
netop han. Hun følte en egen Vel-
lyst ved at være rigtig raa, skøgeraa, og harsk i
Mælet. »Pst lille Ven! kom med hjem!« raabte
hun ham ind i Ansigtet med grov Stemme og lo.
Vang stod tavs og hørte paa hende, med et
usikkert Smil. Saa rakte han Haanden frem. »Hold
nu op,« bad han. »Du gør det jo bare for at pine
mig. —
Ditte!« Han saa hende godhjærtet ind i
Øjnene —
paakaldende.
»Ja vel gør jeg det for at pine dig, hva ellers?
Og du tik straks ond Samvittighed —
du troede
det var din Skyld jeg var kommet i Skidtet. Til-
staa det kun! Aa nej du, det er kun i Romanerne
det gaar saadan til. Livet er ikke saa rørende, som
I gør det til. —
Synes du forresten jeg ligner efter
den Profession? Der skal man være anderledes
paaklædt. I Mandfolk holder ikke af Pjalter. —
Digterne heller ikke! I al Fald ikke paa den
Maade.«
»Hold nu op med det,« sa’e han og stak sin
Arm ind under hendes. »Skal vi gaa lidt henad
Gaden? Jeg skal tale Kl. 8, saa jeg har god Tid.«
»Naa ja —
i Hallen; jeg tror jeg har set det i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
