Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Et Møde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
Gulvet. Ditte lyste efter det med Lampen —
det
var en Toøre! Der kom en til og nok en, en hel
Regn. «Det er Hjærter Skægs Toører!« udbrød hun
og stirrede forfærdet derhen.
I et Sæt var Karl ude af Sengen og derhenne.
Uden at bryde sig om Kulde eller Sygdom stod
han der i bar Skjorte og arbejdede med at faa
Hullet gjort større. »Se!« raabte han og halede en
Cigarkasse ind gennem Hullet —
»vil du bare se!«
Den var fuld af irrede røde Toører.
Ditte stirrede paa Pengene, hendes Ansigt dirrede.
»Saa kan du da faa Uldtrøjen!« sae hun og prø-
vede at smile, men overvældedes af Graad. Hun
sank sammen helt opløst; al den forfærdelige
Spænding løste sig ud nu.
»Det er da ikke noget at græde for,« sae Karl
og tog om hende; han vidste jo ikke, hvad
hun hade gennemgaaet for den stakkels Uldtrøjes
Skyld.
Hun laa hen over ham med Hodet ved hans
Bryst og græd stille; alt ved hende var saa
slapt,
det var som Stivheden smæltedes bort af Taarerne.
Karl kælede beroligende for hende, men sagde
ikke noget; hun skulde ha Lov at græde ordent-
lig ud.
Da hun var blevet stille, løftede han hendes
Hode. Han holdt med sine Hænder om hendes
hærgede Ansigt, som Taarerne gjorde vemodig
skønt som en Efteraarsmark i Dugg, og saå hende
ind i Øjnene. »Nu har du grædt ud ved mit Bryst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
