Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Ditte tager sig en Fridag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
»Synes du det er ondt af mig, at jeg ikke er
ked af at skilles fra jer?« spurgte hun en Dag.
Karl rystede paa Hodet. »Er der slet ingen du
er ked af at skilles fra?« spurgte han med et svagt
Haab.
Ditte tænkte sig om. »Jo lille Peter,« sa’e hun
saa. »Han kan lære én at være god.«
»Har du ikke Lyst til at se hvor stor Jens er
blevet?« spurgte Karl. »Skal jeg ikke hente ham
hjem til dig?«
Nej hvorfor det —
nu kendte Ditte ham jo ikke
engang. Fremmede Børn var der nok af herinde
at glæde sig ved. »De Taarer er
tørret,« sa’e hun
forklarende. »Jeg tror det er lige meget, om man
selv er Mor til et Barn eller ej. Hovedsagen er,
at man lever sammen med det og har Ansvaret
for det. Det man lever sammen med og har An-
svar for, kommer man ogsaa til at holde af.«
»Ja og da du tar Ansvaret for alting, kommer
du ogsaa til at holde af os alle,« sa’e Karl og kys-
sede hende.
»Nej men jeg tar ikke Ansvaret for nogenting
mere,« svarede Ditte. »Jeg vil ikke mere.«
»Nej for du er træt. Men nu skal du hvile og
komme til Kræfter igen —
husk paa, du er ung
endnu, kun 25 Aar.«
»Er jeg virkelig ikke ældre —
nej det er jeg jo
heller ikke!« Ditte lo lykkeligt. »Og du, jeg har
gaaet og syntes jeg var en gammel Kone —
saa
meget har jeg været ude i. Jeg er vist brugt op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
