Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Ditte tager sig en Fridag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
afgjort. »Kunde vi komme Nøden og Elændigheden
til Livs, vilde Verden se anderledes ud.«
»Børn er i al Fald ikke onde,« sa’e Ditte grun-
dende. »Der var en Tid, hvor jeg var stræng mod
de Smaa og straffede dem naar noget gik itu —
for det er jo saa svært at skaffe. Men hvis de nu
slaar en pæn Kop til en Krone i Stykker —
og
man har Kronen —
saa er det jo bare at købe en
anden. Hvor biir saa Forbrydelsen af? Det er ondt
at være fattig.«
»Men naar Børn ikke er onde, hvordan biir man
det saa som Voksen?« sa’e hun igen.
»Voksne er vel heller ikke onde,« sa’e Karl.
»Mon ikke det er Forholdene der tvinger os til at
handle ondt?«
»Jo, jeg er ond. Sommetider kan jeg hade jer
allesammen, og synes der ikke er noget ved nogen
Ting. Dengang du laa syg, drømte jeg, at du kunde
blie rask hvis jeg vilde gi mit Liv for dig; saa
skulde der laves en Uldtrøje af det til dig —
sikke
noget Sludder at drømme, du! Men jeg vilde ikke.«
»Jeg har ogsaa handlet ondere mod dig end
nogen anden,« sa’e Karl.
»Har du?« Ditte saa forundret paa ham. Det
hade ofte ærgret hende, at han var saa
uangribelig
god i sin Adfærd; nu
glædede hun sig over det —
for Børnenes og den gamles Skyld. De vilde faa
det godt. Og hun selv —
ja det at hun gled over
i Døden ved hans Haand, retfærdiggjorde hende
syntes hun.
15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
