Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Ditte tager sig en Fridag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
klippes, des mere Uld giver vi. Er det rigtigt? Du
er jo selv en Mand.«
»Ja det er vist rigtig nok. Mand’erne har altid
haft Ord for at ha mere Hjærte end Forstand —
de har svært ved at holde paa deres eget. Med
den Slags Kultur maa man trykkes ned, og det er
vi alle blevet. Saa talrige Mand’erne er, vil du
lægge Mærke til, at de alle hører til paa Bunden.
Det gror godt nok paa os, og det er jeg ikke ked
af; det vil Verden komme til at velsigne os for
engang tror jeg. Men det er ikke lige meget hvem
der klipper én. Hidtil har Fanden haft ved Uld-
saksen tænker jeg! Mener du ikke ogsaa det?«
Men nu sov Ditte for Alvor, rolig og fast som
hun ikke hade sovet længe. Karl listede ud af
Stuen. Han vilde benytte Tiden mens Ditte sov til
at opsøge nogle arbejdsløse Kammerater og faa
lidt at vide om Situationen. Der var Mudder i Ge-
ledderne vidste han; den A’oksende Nød gjorde
Stemningen stadig mere forbitret. Man knurrede
mod det Bestaaende, og mod sine egne Førere;
der var Forslag fremme om Generalstrejke med
Lukning for Gas og Vand og Lys, og Trusler om
at ta sig selv til Bette. Han trængte til at faa
ordentlig Besked; den sidste Tid hade sat ham ud
af Føling med Oppositionen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
