Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Den lille Kulpiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
gamle Stæl med og gæmte det bag en af Kreatur-
foldene paa Kvægtorvet. Kønt var det ikke at trække
af med, og morsomt heller ikke for der manglede
et Hjul ved den ene Side. Men det var rart at ha
og transportere Kullene paa. Og Kullene var som
sagt dem der gav noget; slog alt andet fejl, hade
man dem at falde tilbage paa.
De mødtes Kl. fem som sædvanlig omme bag
Folden hvor Kulvognen stod; det hade været en
skidt Dag. Ejnar hade tjænt tredve Øre, Peter kun
tyve. De delte Pengene lige —
det gjorde de altid,
og gik saa i Gang med at oprette det forsømte.
Der var kun én Maade at gøre det paa: pille Kul
og sælge. Der boede en
gamle Kone lidt ude paa
Sønder Bulevard; hun hade Hørkramkælder og gav
dem halvtreds Øre for Sækken af Kul —
de hade
solgt til hende saa tidt. Og Kul var der strøet
overalt, langs Kajerne, omkring Gasværket —
og
først og fremmest nede paa det uhyre Godsbane-
terræn. Der var det forbudt at komme, saa den
Udvej valgte man kun i Nødsfald! —
Lersøens
Lossepladser var de to Knægte forlængst færdig
med; der var for langt ud, og halvbrændte Koks
var der heller ingen Forslav i!
Der var ikke megen Tid at gi væk i Aften, der-
for blev Godsbaneterrænet valgt. For at komme
derned uden at blive opdaget skulde man helt ud
til Vestre Fængsel; der ude var Terrænet daarligt
belyst. De to Gutter satte i Galop med Kulvognen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
