Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Den lille Kulpiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
Ejnar skød den og Peter støttede i den Side hvor
det ene Hjul manglede.
Undervejs lagde de Slagplanen. Den gamle Kone
skulde ha to Sække; det blev en Krone, saa kunde
de komme hjem med fem og halvfjers Øre hver.
Mor Ditte kunde nok klare sig med Brændsel i
Morgen over, men Ejnars Mor var udgaaet og
skulde vaske. To og en halv Sæk bare —
det
skulde de snart faa samlet!
Omtrent ude ved Enghavevej sneg de sig ind paa
Godsbaneterrænet. Kulvognen maatte de la staa oppe
paa Vejen. Da de hade pillet saa
meget de kunde
slæbe, asede de Sækkene op til Vognen og fyldte
det hele i den ene Sæk. Saa pillede de i den anden,
holdt i hver sin Side af den og slæbte den efter
sig —
og saa op og tømme om. Saadan gik det
frem og tilbage nogle Gange, til den ene Sæk var
fuld. Der var saa meget i den som en voksen
Mand kunde bære, men saa var de ogsaa trætte.
Den anden Sæk skulde tømmes ud paa Jorden,
hvergang der var saa stor Slump i den som de
kunde trække afsted med; og saa
fyldes tilsidst
naar Bunken var stor nok. Det var et helt Regne-
stykke! Den gamle Kone forlangte Sækkene fyldte
lige til Halsen, ellers trak hun af i Prisen. Naa,
alt det var man indstillet paa. Men det tog sin
Tid herude, hvor Terrænet var spredt —
og daar-
ligt belyst; og man fik langt at køre. Vognen
kunde kun bære én Sæk ad Gangen.
»Du —
vi gaar længere ind,« sa’e Ejnar. »Der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
