Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Den lille Kulpiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239
er der tykt med Kul, og man kan bedre se!« De
kørte indefter langs Indhegningen; helt inde ved
det egentlige Terræn lod de sig glide ned ad Dæm-
ningen med deres Sæk.
Her var Kul i Guds Velsignelse overalt paa Jorden,
de laa til ingen Nytte og blev traadt ned i Sne og
Søle. Men det var en farlig Forbrydelse at samle
dem op; blev man fanget, fik man Klø eller kom
paa Politistationen!
Terrænet var stærkt oplyst; de store Buelamper
hang højt oppe i Luften, som Ildfugle der holdt
sig svævende paa Vingerne. Hvergang de slog et
Slag med Vingerne gik der Halvmørke hen over
Terrænet. De to Drenge holdt sig i Skyggen af
nogle høje Jærnbanevogne, ikke langt borte hørte
de Mænd raabe og støde i en Fløjte
—
der ran-
geredes. De arbejdede som Bier for at blive fær-
dige, de talte ikke, hviskede ikke engang. Overalt
var der høje Skinner, man kunde snuble over;
Ejnar gjorde Peter opmærksom paa dem ved at
trække ham i Ærmet. Saa kom Peter til at ryste.
Morsomt var det ikke, men det maatte gøres; og
de to Smaagutter hade vænnet sig til at smutte
ind og ud under Skæbnens Hjul.
De hørte Raab tæt ved sig; en Mand kom lø-
hende. »I Satans Tyveunger!« raabte han. Ejnar
trak Peter med over i Skyggen af nogle Gods-
vogne; men Peter tabte Holdet i Sækken og faldt
lige i en Lysstribe. Og Lysstriben vandrede!
Han hade noget i venstre Haand, noget hvidt som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
