Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Guds Hjærte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
pen med Øjne der ingenting forstod. Saa tog hun
sig stærkt sammen, hun vilde ikke gi sig noget
trist i Vold. Hun rejste sig og gik hen og hentede
et Klædningsstykke i den gamle Komode, en sort
nubret Vest af Golfgarn. Den hade hun endnu fra
sin Tid som Tjenestepige; den blev kun brugt
naar hun skulde være pæn, og var fuldstændig
som ny. Hun gav sig til at trævle den op, tog saa
de store Træpinde og begyndte at strikke. Peter
hade hele Vinteren ønsket sig en strikket Hue
med Dusk; der hade bare aldrig været Raad til at
købe Garnet. Nu skulde han ha sin Hue, og
Muffediser og Halstørklæde med af samme Slags
—
saa blev han lykkelig! Der dæmrede en svag
Forestilling i hende om, at naar hun opfyldte
hans kæreste Ønske, saa vilde han komme —
maatte han bestemt komme.
Omsider slap Anspændelsen sit Tag i hende,
hun overvældedes af Træthed og faldt i Søvn —
en lykkelig Søvn hvor hun hade Peter hos sig.
Han stod ved Siden af hende, lænet ind til hende
som altid naar de var ene to, og lagde Daglønnen
paa Bordet. »Vi hade nær ingenting tjænt,« sa’e
han paa sin pudsige Maade —
»men saa tjænte
vi noget alligevel.« — —
Ditte vaagnede ved at Kusk Olsen gik ned for
at fodre Hestene; der var koldt i Stuen, Lampen
osede søvnigt. Nu var hun sikker i sin Sag! Hun
gav sig til at rydde op i Stuen og se Børnenes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>