Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Guds Hjærte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
Tøj efter; hendes Udtryk var forstenet. Ogsaa
Karls Strømper saa hun efter —
der maatte ikke
være for meget til Gamle Rasmussen. De tynd-
slidte Steder trak hun igennem med Stoppegarn,
saa holdt de saa meget længer og den gamle fik
det Pusterum. Hun undredes paa naar det afgø-
rende vel vilde komme; det sad som en ond Klump
inde i Hjærtet, en Kno der pressede paa. Hun
maatte ha Vinduet op for at faa Luft.
Der var Lys nede hos Selma endnu, saa sad
hun ogsaa og ventede. Over Gaarden lød slæbende
Trin, en Aviskone kom humpende med sin svære
Byrde og stak Bladet i Selmas Dør. Lidt efter lød
Selmas hurtige Trin i Trappen; Ditte vidste hvad
det betød. Selma græd og holdt Avisen frem for
sig, hendes Haand rystede. »Her staar det,« sa’e
hun hulkende. Men Ditte hørte paa hendes Graad,
at den ikke gjaldt Ejnar.
Ja der stod det: Frygtelig Ulykke paa Gods-
banens Terræn, et Barn faaet begge Ben knust.
Ditte læste det avtomalisk, hun vidste det jo i
Forvejen
—
hade allerede gennemlidt det hele. —
Han kom straks paa Operationsbordet, det lille
Skind, og laa og stirrede paa Læger og Syge-
plejersker med aabne forundrede Øjne. Ved Be-
vidsthed var han, for da en Sygeplejerske be-
gyndte at klippe Tøjet af ham, gav han sig til
at græde og sa’e: I maa ikke klippe mit Tøj itu,
for saa biir Mor saa ked af det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
