Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Døden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
smukke hvide Betræk? »Astrid Langhalm« stod der
i det ene Hjørne, smukt syet. Ditte var et Øjeblik
ked af, at hun nu
aldrig kom over og pleje Fru
Langhalm; hun hade glædet sig til det. Det strej-
fede hende lige.
Hun laa med lukkede Øjne og halv døsede.
Nogen kom listende frem i Døren og kiggede ind;
hun mærkede det, men saa ikke hvem del var.
Kanske var det Sørine— eller Lars Jensens Enke?
Det var ogsaa ligemeget. Men nu gik »Menneske-
æderen« forbi i Klitten! Han hade skudt det halve
Hode væk, og var ude og se sig om efter nogen
hvis Hjærneskal han kunde bruge —
godt at han
ikke fik Øje paa hende. Ki’istian kom og hade
flækket den ene Fod; Ditte rimpede den sammen
saa godt hun kunde —
han hade Hastværk. Vi
biir nødt til at anskaffe et Par Fødder til, saa den
Dreng kan skifte, tænkte hun, Kromanden skal gi
Kredit. —
Men dér stod Bakkegaardskonen plud-
selig i Døren, stor og bred —
hun hade Loven i
Haanden. Nu biir du dømt, sa’e hun og slog med
Loven mod Dørkarmen, og hvert Slag var et Aars
Tugthus. Vilde hun da aldrig holde op igen? saa
mange Aar fandtes der jo slet ikke i hele Verden.
Ditte fik med Møje Øjnene op; i Døren stod
Fru Langhalm og bankede paa, ganske sagte. Hun
smilede og kom paa Tæerne hen og satte sig ved
Sengen; Dille følte sit Ansigt blive tørret af. »Bør-
nene er ovre hos os,« hviskede en varm Aande
hende ind i Øret, —
»De kan være ganske rolig.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
