Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Døden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
Børnene? Ditte anstrængte sig for at faa Mening
i det —
Børnene? ja men de var jo allevegne.
En Haand lagde sig paa hendes Pande og bragte
hende helt tilbage til Virkeligheden Karls!
Hun smilede og aabnede Øjnene. »Gaar det dig
bedre?: hviskede han og bøjede sig ned over hende.
Hun nikkede svagt og holdt Munden lukket —
for
hans Skyld; han troede, at naar hun hlot ikke
talte kom hun sig snart. Fru Langhalm vinkede
Farvel og god Bedring; Karl fik hendes Plads. Han
sad stille og holdt Dittes gennemsigtige Haand,
men talte ikke til hende; der maalte jo ikke tales!
Hun var sunket ind i sin Tankedøs igen, laa og
fulgte en lille Pige, som gik alene i Skoven og
kom til en Aa. Og over Aaen førte en Spange
—
ind til Æventyrland. Hvad var der blevet af den
lille Pige? Støvler fik hun som var for store til
hende selv og for smaa til Bedste; men blev hun
nogen Prinsesse? Ditte fik Lyst til at synge Spinde-
visen, men kunde ikke komme i Tanke om hver-
ken Ord eller Melodi.
»Nu maa jeg gaa,* hviskede Karl lige over hen-
des Ansigt. «Men Gamle Rasmussen er i Køkkenet;
hun ser til dig.«
Ja Tak, men Gamle Rasmussen kunde ikke
Spindevisen; hun kundeslet ikke synge. Men Born-
holmeren kunde! Nu sang han Salmer igen der-
henne: Effata! Lad dig op! Mon det var fordi han
var forstyrret, han sang saa meget? Ditte vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
