Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Døden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
raaber: Effata, spring ud, spring ud!« sang han
ude paa Gangen. Derude følte han sig tapper igen.
»Pøh! forskruede Mandfolk med sit Præk!« sa’e
Gamle Rasmussen opbragt. »Frelse Verden behøver
vi sku inte de Fjollede til —
det kan de Kloge
sagtens besørge; og ta Brødet dér hvor det er at
finde ka ingen af dem hitte paa. Dér gaar de og
tror de ka vælte Jerikos Mure med Lirum-larum!«
Hun vilde sige meget mer endnu, men kom i
Tanke om at Ditte jo skulde ha Ro. »Jøsses!« hvi-
skede hun og listede sig hen til Sengen.
»I behøver ikke gaa paa Tæerne og hviske,
Mor!« sa’e Ditte.
»Har du det saa meget bedre da?« spurgte den
gamle glad. Ditte svarede ikke.
»Synes du ikke her har været dejlig Ro?« spurgte
hun igen. »Jeg har ogsaa ordentlig maattet passe
paa. Ja den halgale Jord- og Betonarbejder snød
sig jo forbi mig, men ellers har jeg saamænd trolig
staaet ved Døren og sagt nej; Fruen skal ha Hvile!
har jeg sagt. En Masse Mennesker har her været
og villet vist dig deres Deltagelse; og det er fordi
Aviserne skriver, at du har været saadan en god
og opofrende Mor. »Det knuste Moderhjærte« skrev
et af Bladene saa kønt, og saa kom der en Læser
herud med femogtyve Kroner. Du ved vel at de
Smaa er ovre hos Langhalms —
de har det saa-
mænd godt! Og saa mange Ki’anse der er kommet,
Karl sir at Kisten er helt dækket; han kan inte
bestille andet end løbe, det Skind. Det biir en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
